Som du måske ved, hvis du har læst nogle af mine tidligere indlæg her på bloggen, så overtog jeg Norbord tilbage i August 2018. Selvom Norbord på det tidspunkt hvor jeg overtog, allerede var et år gammel, så er det stadigvæk en ny forretning for mig. Det er både rigtig sjovt, og til tider udfordrende.
I den korte tid jeg har ejet Norbord, er der også sket en masse i mit og Thomas’s liv. Vi fik imod vores forventning, og med meget kort varsel, solgt vores landsted i Kirke Såby. Norbord skulle ellers have haft til huse på gården, som hedder Brovang. Det hele gik så stærkt, og med kun meget kort tid til de nye ejere skulle overtage, skulle vi flytte i lynets hast. Hvad skulle der nu ske med Norbord?
I modsætning til min anden forretning, kamerasikkerhed.dk, kan jeg jo ikke bare have mit varelager i en skuffe. Hvad med fragt og så videre?.
Men det hele løser sig jo alligevel altsammen. Jeg tager udfordringerne en efter en. Det er vildt sjovt og spændende, at finde løsninger og udvikle min lille forretning.
Miniature lager og udfordringen med fragt
I øjeblikket bor Norbord midlertidigt, i et lille lagerlokale i Rødovre. Det er en fin løsning i øjeblikket, men jeg skal finde et sted med mere plads. Jeg har brug for mere plads til mit varelager. Et lager som hele tiden vokser og bliver udvidet. Jeg har også brug for plads til et værksted, så jeg kan reparere, og producere vores fine plankeborde.
Lageret var ikke min eneste udfording. Jeg skal også finde en bedre løsning i forhold til fragt fra mit lager og ud til kunderne. Det kommer på plads i løbet af foråret. Jeg vil rigtig gerne have min egen varebil, så jeg selv kan levere borde og bænke til mine kunder. Med min egen varebil, kan jeg være meget mere fleksibel, end når jeg er afhængig af en fragtmand. Fleksibilitet er der meget tit brug for, når en festplanlægning skal gå op i en højere enhed.
Jeg glæder mig til 2019
Nu er jeg 5 måneder inde i min rejse med Norbord. Endelig er der begyndt at komme rigtig godt gang i den. Jeg får en masse nye ordre, og jeg kan mærke en stigende interesse. Det er SÅ spændende, og jeg gæder mig meget til at se hvad 2019 har at byde på for Norbord.