Vi er super glade og stolte over at være med i Bridenista Bridal Club. Dog er jeg knap så stolt over, at jeg slet ikke har fået skrevet noget til jer, om dette fantastiske koncept. Men nu kom der den perfekte anledning. Det kan du læse mere om længere ned i blog indlægget.
Hvad er Bridenista Bridal Club?
Det er et virkelig godt spørgsmål, og her skal jeg forsøge at give dig en introduktion, til dansk nytænkning af bryllupsforberedelsens svære kunst. Bridenista Bridal Club er en fordelsklub, hvor du optjener bonuspoint, på alt hvad du køber hos fordelsklubbens butikker. Ligesom du kender fra andre fordelsklubber, som eksempelvis Club Matas. I skrivende stund er der 40 butikker og virksomheder med i samarbejdet. Et godt mix af fysiske og online butikker. Et medlemsskab af Bridenista Bridal Club koster kun kr. 49,- pr. måned. Når du er medlem, optjener du point med det samme. Du opsparer mellem 5% og 10% af varens pris, på alt hver du køber. De opsparede point, kan du så købe for (indløse) hos alle de mange partnerbutikker der er med i samarbejdet. Hvert point = 1 kr.
Jeg kunne bruge en masse tid på at skrive om resten af de mange fordele. Men hop i stedet ind på deres website, hvor de fortæller alt hvad du har brug for at vide.
Nu til det spændende…
Jeg indledte jo med at skrive, at nu var der endelig en god anledning til at få introduceret Bridenista Bridal Club. Vi skal nemlig være med til deres storslåede Bridenista Bridal Shower, der afholdes på det ikoniske koncertsted Vega, i København d. 6. marts 2019. Jeg er sikker på at det bliver en fuldstændig fantastisk og vildt eksklusiv aften. En aften der helt hundrede procent, kommer til at stå i de kommende brude og brudgommers tegn – nok mest brude 🙂
Aftenens højdepunkt for VIP gæsterne
Et af højdepunkterne bliver den lækre Tasting menu + vin, der serveres til alle VIP gæsterne i festsalen i Vega.
Og whaaaat….! VI! Norbord! er blevet udvalgt til at sørge for at alle gæsterne sidder godt – ved VORES plankeborde.
Jamen altså, det bliver bare SÅ stort, og jeg glæder mig helt vildt. Så lige nu er jeg i forberedelsesmode, så alt kan blive gjort klar til den store dag.
Måske har du allerede sikret dig en billet til arrangementet. Hvis ikke, så kan du købe billetter her. Hvis du bruger rabatkoden “BRIDENISTA2019”, får du 30% rabat.
Der kommer 120 glade og forventningsfulde gæster til VIP-middagen. Jeg glæder mig mega meget, til at vise vores smukke borde frem. Jeg deltager selvfølgelig også selv til festen, sammen med Thomas, min partner i Norbord, og i øvrigt kommende mand 🙂 Vi glæder os til at møde jer allesammen.
Mange hilsner